Memento

Ulykkesstedet blev ved med at rulle i mit hoved igen og igen, og jeg faldt grædende ned på gulvet, og forstod lige nu, hvad der skete. Sorgen og skyldfølelsen begyndte at kravle direkte ind i mit hjerte. Min krop rystede, og jeg kunne ikke stoppe med at græde.
Jeg mistede familien, som jeg lige har fået tilbage, vi er lige begyndt at danne en rigtig familie igen, og jeg ødelagde alt. Al den tid, jeg brugte på kontoret, arbejdede og ikke brugte tid sammen med min familie, var nu min største fortrydelse.